ANIDOX:VR 2021 i Galleri NB

Link til alle værker i Galleri NB

Galleri NB åbner tre soloudstillinger

Slut dato: 26-09-2021

Galleri NB åbner efteråret med 3 soloudstillinger

MAIN gallery: Nana Rosenørn Holland Bastrup - Collections

CENTER gallery: Sonata Reipsaite - Longing

NBeX project: Elena Antanaviéiuté - Body

Tag en virtuel rundvisning i udstillingerne:


Klik på fotolink


Om udstillingerne:

Nana Rosenørn Holland Bastrup i MAIN gallery

Collections er titlen på Nana Rosenørn Holland Bastrups fjerde soloudstilling i Galleri NB i Viborg.


Link til kunstværkerne


Link til Kunstværkerne

Nana R.H. Bastrup (f. 1987) bor og arbejder i København. Hun arbejder med collage, fotografi, maleri, installation, skulptur, tegning og video.

I sin kunstneriske praksis er hun optaget af forbrugskulturen, samlinger og identitet. Hendes værkproduktion er baseret på idéen om, at alt nyt bygger på noget gammelt og derfor recycler hun sine tidligere projekter til nye.

Mange mennesker kan nikke genkendende til det at samle på noget og at opbygge en samling af f.eks. frimærker, sommerfugle eller piber. Inden for kunstens verden er der også samlere; private såvel som offentlige, der bliver fascineret og gennem årene erhverver sig flere og flere kunstværker for at berige deres samlinger hjemme eller på arbejdspladsen. At have en samling er dog ikke kun forbeholdt samlere. En kunstner kan ligeledes råde over samlinger, og denne kan tilmed tjene som research og inspirationskilde til værkproduktion og -udvikling. Dette er tilfældet i Nana R.H. Bastrups atelier.

Beskueren inviteres i udstillingen Collections ind i Nana R. H. Bastrups maleriske univers af ophobninger f.eks. af papkasser, hvori udvalgte og indsamlede elementer såsom bøger, blomster og masker er "pakket ind" og arrangeret i samlinger.

Ophobningen har længe været et kunstnerisk greb i Nana R. H. Bastrups praksis og kan ses i hendes installationsprojekter og malerier. Den seneste større installation af kasserede og akkumulerede papkasser var i 2020, hvor hun deltog i Changwon Sculpture Biennale i Sydkorea. I hendes billedverden dominerer ligeledes ophobninger af gentagelser og rytmer. Særligt kamæleoneffekten med farveskift og tilpasningsevne er et malerisk ledemotiv med hensyn til indhold, form og betydning. De nedadløbende linjer, der i sine organiske lineære eller ikke lineære løbebaner på lærrederne, bidrager til en malerisk improvisation i de ellers så velordnede kompositioner.

Nana R.H. Bastrups værker er blevet vist i forskellige gallerier, udstillingssteder og institutioner i ind- og udland. Seneste udstillingsdeltagelser i 2021 var i Janus Bygningen, Vestsjællands Kunstmuseum og SAK Kunstbygning.

Vinderne af Young Painters Prize 2020

Hvert efterår afholdes i Vilnius den årlige Young Painters Prize. Her kan kunstnere fra de Baltiske lande stille op til en billedkunstnerisk konkurrence, hvor en international jury vurdere, hvem der er tidens største talenter. Young Painters Prize blev stiftet i 2009 af Vilmantas Marcinkevicius for at styrke de bedste unge kunstneres muligheder for at få opmærksomhed.

Sidste år støttede Galleri NB op omkring begivenheden, ved at tilbyde 1. og 2. vinderne en mulighed for at udstille i galleriet. Prisvinderen 2020 blev Elena Antanaviéiuté, mens 2. vinderen blev Sonata Riepsaite.
Galleri NB finder det derfor yderst interessant, at begge kunstnere i den kommende tid, udstiller deres meget forskellige værker i galleriet. 

CENTER gallery præsenterer Sonata Riepsaite.

Titlen og Sonata Riepsaite (1993) er Longing.
Hun bor i dag i Haag i Holland, hvorfra hun arbejder på sin kunstneriske karriere. Ud over udstillingen i Galleri NB skal hun samtidig udstille på den store internationale kunstmesse Volta i Basel. 

Sonata Riepsaites malerier er yderst stringente og samtidig meget følsomme i deres kompostioner og udtryk. Selv beskriver hun værkerne sådan:Et landskab rummer en særlig følelse i sig selv. Den rummer minder om forskellige rum og tid, der føles næsten ubevægelige. I øjeblikket smelter fantasien sammen med nutid og forbinder disse følelser med et landskab. Et landskab bliver ikke bare fysisk, men legemliggør mine minder, erfaring og identitet.
Jeg sammensætter imaginære landskaber ud fra de virkelige, som jeg oplevede, læste, hørte om eller ved et uheld så et billede af. Disse tilfældige stykker, som jeg samler af disse landskaber, svarer til mine minder om virkelige landskaber og visioner om ikke eksisterende landskaber og hjælper mig med at udtrykke mit subjektive verdensbillede. Alle værker er skabt intuitivt, men komponeret bevidst.

NBeX project præsenterer Elena Antanaviéiuté 


Link til kunstværkerne



Link til kunstværkerne

Prisvinderen Elena Antanaviéiuté  får tildelt NBeX project for at kunne udstille sine malerier i det lyse rum. 
Selv skriver Elena Antanaviéiuté om sine værker: Temaet Body udviklede sig ud fra selvportrætter og dagboglignende tegninger, som jeg tidligere havde lavet.
På den ene side handler The Body om tidens skønhedsstandarder og hvordan de er blevet påvirket af feministisk diskurs. På den anden side finder jeg nye interessante former og landskaber, mens jeg maler min krop.
Jeg er ikke kun interesseret i de genkendelige kropsdele. Jeg maler også kropsdele, der ikke kan genkendes, som for eksempel rynkerne på mine fingerled.
Forholdet til min krop er mange facetteret og jeg bliver påvirket af miljøet. Temaet er derfor meget personligt og samtidig universelt.
Malerierne er meget lyse, farven på gesso er vigtig. Jeg bruger meget fortynder. Det tørrer malingen hurtigt, hvilket er medvirkede til, at mine malerier fremstår mere rå i udtrykket.
Jeg skriver noveller, der supplerer mine malerier, men novellerne kan også læses som separate værker.