Åbent: onsdag - fredag 12-17 // lørdag 11-15

Alle kunstværker i Galleri NB

Nyheder

13.04 2024 - 25.05 2024
Slut dato: 25-05-2024

Paul Smulders udstilling Caesura præsenterer et nyt fokus
13.04 - 25.05

Paul Smulders inviterer til udstillingen på denne video: Paul Smulders - Caesura

Når Paul Smulders tager en ny drejning i sin kunst, gør han det fuldstændigt og med stor overbevisning.Udstillingen i Galleri NB er et totalt skifte efter mere end 10 år med fokus på refleksioner i naturen.

Med udstillingen Caesura, som åbner lørdag d. 13. april i Galleri NB, vil de besøgende blive slået af den enorme forandring i Paul Smulders malerier. Det, som før var genkendeligt og forståelig, er nu ændret til abstrakte værker med et stærkt personligt udtryk. Selv siger Paul Smulders, at han arbejder med, eller måske mere korrekt, forsker i, er de begreber, der beskrives af caesura, som har det til fælles, at de altid henviser til adskillelsen mellem to ting.


Link til kunstværkerne

Han går i detaljen og lader mikro- og makromiljøet spille sammen og gerne mod hinanden.

Paul Smulders reflekterer i sit arbejde især over naturens fysiske kræfter gennem sin helt egen eksperimentelle metode til at påføre maling på lærredet. I denne meget unikke proces anvender han kemiske reaktioner, der afslører betagende detaljer. 
Når vi gransker værkerne tæt på, åbenbarer sig helt nye dimensioner i hans kunstneriske udtryk. I sin frie stil/performance kontrollerer han de flydende lag af maling og fryser dem til øjebliksbilleder i et stadigt skiftende, bevægende udtryk. Han omfavner i høj grad tilfældighederne som sin følgesvend i denne proces.

I Paul Smulders studiepraksis, gentager han med spænding den samme proces igen og igen og lader bevidst fejl bringe maleriet i nye retninger. Det er sådan han forbedrer og udvikler sit maleri.


Link til kunstværkerne

Paul Smulders er bosat i Amsterdam og har arbejdet sammen med Galleri NB siden 1995. For begge parter har det været en yderst interessant og spændende rejse, hvor maleriet gang på gang har taget nye drejninger. Skiftene sker med årelange intervaller og vidner om en ambitiøs kunstner med et stort kunstnerisk talent, hvor det gang på gang lykkes for Paul Smulders at skabe overbevisende udtryk på lærredet.


Link til kunstværkerne

Links til videopræsentationer:

Paul Smulders - Caesura invitation

Paul Smulders - About Caesura

 

Læs mere >
02.03 2024 - 06.04 2024
Slut dato: 06-04-2024

Andrea Damp

Nightflight

02.03 - 06.04

Fernisering:
lørdag d. 2. marts kl. 14-16,
hvor Andrea Damp deltager.


Officiel åbning kl. 14.15, hvorefter udstillingen introduceres.

 
Link til kunstværkerne


Statement:

Andrea Damp balancerer mellem subtil abstraktion og figuration i sine malerier.

Hendes værker er skabt i en sofistikeret proces af lag og overlejringer, som gør den følsomme proces i maleriernes skabelse mere håndgribelige.

Med brug af de figurative elementer forvandler kunstneren sine kompositioner til fortællinger, associative billedverdener, der er præget af atmosfære og følelsesmæssige udtryk. Andrea Damps malerier danner således en uforlignelig forbindelse mellem farvens autonomi og dets evne til at tjene udtrykket.

Andrea Damps malerier er tæt knyttet til kunstnerens biografi, hvor hendes opvækst på øen Rügen indtager en særlig plads. Allerede for 200 år siden fascinerede og inspirerede den sydøstlige del af Rügen romantikkens malere. Og det var netop her, at Andrea Damp voksede op i det nære møde med elementerne, hvilket direkte har betydet, at hovedpersonerne i hendes værker altid er i tæt dialog med naturen; med vind, jord og vand.

Andrea Damp har i sine seneste værker, som bliver udstillet i "Nightflight", udforsket bl.a. andre emner, de mest flygtige af elementerne - nemlig luft og vind. For hende, der kommer fra en gammel fiskefamilie, har vinden altid været et afgørende element. Vinden bestemte om bådene kunne sejle, om der var højt eller lavt vand, om vejene forblev farbare om vinteren eller om meterhøje snedriver spærrede stierne.

Ikke langt fra Berlin, hvor kunstneren bor i dag, var luftfartspioneren Otto Lilienthal, den første til i midten af 1800-tallet at erobre luften med sine svævefly. Flere af Andrea Damps malerier henviser således til hans konstruktioner og det er dem, der har inspireret hende til at skabe malerier, hvor luften og dens bevægelser løfter de flyvende maskiner ind i himlen – her ved hjælp af maleriets kunstneriske greb. Andrea Damps maleriske udforskning af luftelementet har fået et nyt udtryk i disse lærreder og kunstneren har skabt en måde at gøre det usynlige og uhåndgribelige element håndgribeligt i disse malerier.

 

Læs mere >